Opskrift
Jordbær cheesecake med jordbærgelé
Samlet tid: 08 h
6 personer
Ingredienser
Kiksebund
200g
Digestive kiks
50g
Mandler
100g
Smør
Jordbærpuré til ostecreme og top*
600g
Frosne jordbær (eller friske)
180g
Sukker
1
Vaniljestang, kornene heraf
1/2
Citron, saften heraf
Ostecreme
200g
Flødeost
2 1/2 dl
Piskefløde
100g
Græsk Yoghurt
3 1/2 dl
Jordbærpuré*
75g
Flormelis
5 1/2
Blade husblas
Jordbærgelé
2 1/2 dl
Jordbærpuré*
2 1/2
Blade husblas
Derudover
Kageringe eller springform på ca. 18-20 cm
Kageplast
Masser af friske bær
Evt. sølv flager eller sølvstøv
Fremgangsmåde
Kiksebund
- Smelt smørret i en gryde, og fjern den fra blusset.
- Blend kiks og mandler til en fin mel, og rør dem sammen med den smeltede smør.
- Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen.
- Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
- Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud, så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile mens de øvrige elementer laves.
Jordbærpuré
- Hæld ingredienserne i en gryde (jordbær, sukker, citron, vaniljekorn og den tomme vaniljestang).
- Kog blandingen op og lad den småkoge i ca. 8 minutter, eller til jordbærrene er møre.
- Fisk vaniljestangen op, og blend derefter jordbærrene til en blød puré.
*Mål af så du har 3 1/2 dl jordbærpuré til ostecremen, og 2 1/2 dl til toppen. - Lad puréen køle helt af, inden den skal vendes i ostecremen – sæt den gerne på køl.
Ostecreme
- Udblød husblas i en skål koldt vand i ca. 15 min.
- Pisk fløden til en blød flødeskum – ikke for meget
- Rør flødeost og græsk yoghurt sammen i.
- Tilsæt derefter flormelis.
Du kan evt. piske det med piskeris/håndmixer, så du sikrer cremen er fri for klumper. - Rør derefter jordbærpuréen i, og vend til sidst flødeskummen sammen med cremen. Gør det forsigtigt, så du beholder så meget luft i ostecremen som muligt.
- Smelt den udblødte husblas i en lille kasserolle ved helt lavt blus – det tager få sekunder, så hold øje.
Undlad at vride husblassen for meget inden smeltning – den lille mængde vand der hænger ved, gør det nemmere at styre smeltningen. Ellers tilsæt evt. 1 spsk vand.
Fjern gryden fra blusset så snart husblassen er smeltet. - Vend et par store skefulde ostecreme i gryden med den smeltede husblas, og rør, til det er fri for klumper og massen er afkølet. Mærk med en lillefinger om den er kold nok til at vende i ostecremen, ellers giv den en skefuld mere.
*Ved at køle husblassen af på denne måde sikrer du, at den ikke klumper, når den vendes sammen med resten af ostecremen. - Vend husblassen i ostecremen og rør det godt sammen.
- Hæld ostecremen over kiksebunden, og fordel den evt. med en ske, hvis der er behov for det.
Bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen, og fylde hele formen ud. - Sæt kagen i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer, inden kagen toppes med jordbærgelé.
Jordbærgelé
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
- Hæld de 2 1/2 dl jordbærpuré i en lille kasserolle, og varm den op. Den behøver ikke koge, men skal blot være varm nok til at kunne smelte husblassen.
- Vrid husblassen fri for overskydende vand, og rør den ud i den varme jordbærpuré. Fjern gryden fra blusset, og lad nu puréen køle til den er lillefingervarm, eller ca. 30 grader.
- Hæld jordbærpuréen over kagen – gerne ned over bagsiden af en ske, så strålen ikke rammer kagen direkte.
- Sæt kagen på køl, og lad den stå til geléen har sat sig – ca. et par timer, men gerne natten over.
- Inden servering toppes kagen med masser af friske bær, fx jordbær, brombær, blåbær og/eller hindbær.
Skær nogle i halve eller kvarte, lad nogle forblive hele, og drys evt. med sølv flager eller sølvstøv.